ugen der blev 1

Ugen, der blev spist

Hvilken skrivebenzin bruger en krimiforfatter? Spiser man meget sundt, hvis man er Klimaordfører? Hvad spiser en rockstjerne til aftensmad inden en koncert; er kål og flæsk fx no-go? Og er en smart kulturjournalist, der altid har set den sidste nye film, også med på madmoden?

Ugen, der blev spist er en radiofonisk krydsning mellem et madprogram og et portrætprogram. Hver uge inviterer vært, Marie Holm, et kendt/spændende/aktuelt menneske i studiet. Forud for samtalen har ugens gæst afleveret en maddagbog over alt, hvad vedkommende har spist og drukket i løbet af en uge. Og ved at dykke ned i den maddagbog og gæstens madvaner, får lytterne en bid af gæstens liv, som sædvanligvis er forbeholdt de nærmeste. Her er vi ikke bare i gulvhøjde, men i spisebordshøjde.

Undervejs i programmet sniger Marie Holm desuden både lidt madhistorie, en lille ret og en opskrift ind. 

Velbekomme. 

Lyt til første program gratis

Første fix er altid gratis, og det gælder alle vores programmer. Du skal jo lige finde ud af, om r8Dio er noget for dig. Du kan nemt blive medlem af r8Dios venner. Du kan enten vælge et månedsabonnement til 49 kr. md – eller et årsabonnement til 399 kr.(33,25 md). God fornøjelse.

IMG 2444

Mød værten: Marie Holm

Marie Holm er madjournalist og kogebogsforfatter. Måske kender du hende fra skriverier i Politiken eller fra hendes 6 kogebøger om vigtige emner som budding, kager og det franske køkken. Måske kender du hende fra programmet Croque Monsieur på det originale Radio24syv, hvor hun hver søndag serverede fransk mad for meget savnede Master Fatman. Før hun blev en smart københavner, var hun en fynsk bondepige. Marie er vært på programmet ”Ugen, der blev spist”. Foto: Emma Qvistorff

Andre programmer på r8Dio

Bogstaveligt talt

Bogstaveligt talt

Bogstaveligt talt er r8Dios litteraturprogram, og er et samarbejde mellem r8Dio og Gyldendal. De dykker ned i aktuelle udgivelser fra

Læs mere
Vandvognen

Vandvognen

Daniel Hoffe og Mark Brunsvig er begge alkoholikere, og i dette program inviterer de andre alkoholikere i studiet for at

Læs mere