This mzungu is never going home
Anders er nytiltrådt håndboldlandstræner i Zambia og ankommer med drømmen om at føre det zambianske håndboldlandshold til landets første VM-slutrunde.
Men rejsen mod et verdensmesterskab er lang og besværlig og starter med en stor international turnering i Etiopien, som skal vindes for at holde drømmen i live.
Den 22-årige dansker erfarer hurtigt, at stillingen som håndboldlandstræner handler om mere end bare håndbold. For hvordan forhandler man om sponsorater med en kinesisk rigmand? Og hvad gør man, hvis holdets store stjerne er blevet væk?
Mange ildebrande må slukkes, før holdet står klar i Etiopien. Nu vil det vise sig, om de er klædt på til at tage guldet med hjem til Zambia og dermed komme et skridt tættere på et verdensmesterskab.
Mød værten: Anders Casselgren
Anders Casselgren (f. 2002) er en ung radiovært og idémager, der allerede har kastet sig ud i mange forskellige projekter. Han debuterede på Radio4s TalentLab med sketchprogrammet Radio Klump og er hos r8Dio vært på This Mzungu is never going home på r8dio – et program, der tager afsæt i hans uventede rolle som håndboldlandstræner i Zambia. Derudover er han medstifter og bestyrelsesmedlem i kooperativet Ravn & Ruben F.M.B.A., og han har også prøvet kræfter med filmmediet – senest som manuskriptforfatter og instruktør på kortfilmen Byg en Bro.
Lyt til første afsnit gratis
Første fix er altid gratis, og det gælder alle vores programmer. Du skal jo lige finde ud af, om r8Dio er noget for dig. Du kan nemt blive medlem af r8Dios Venner. Det gør du lige nedenfor. God fornøjelse.
Første afsnit er også gratis tilgængeligt via disse apps
Første afsnit er også gratis tilgængeligt via disse apps




