Opskrift: Hummus med lune glaserede gulerødder, granatæble og summak

Af Marie Holm – Kendt fra afsnit 5 af programmet “Ugen, der blev spist” med gæst Anders Morgenthaler.

Kom 1,2 dl hvid tahini i en foodprocessor eller blender sammen med saften af 2 citroner – ca. 1 dl citronsaft i alt. Hæld også 1 dl koldt vand i maskinen, og kør blandingen, til den er luftig og cremet. Tilsæt så 2 store fed revet hvidløg, 5 spsk. god olivenolie, 1,5 tsk. havsalt, 1 god tsk. knust spidskommen og 460 g kogte Ingrid-ærter eller kikærter. Kør til en lækker og cremet hummus. Smag til med salt og spidskommen, og justér eventuelt konsistensen med lidt mere vand. Bred hummussen ud i bunden af et stort serveringsfad.

Skræl 1 kg gulerødder, flæk dem på langs, og skær i grove stave. Steg gulerødderne i en sauterpande i olivenolie ved høj varme, til de har taget farve – de må godt branke lidt hist og pist. Krydr med salt, læg låg på panden og skru ned til middel varme. Ryst lidt i panden indimellem, og lad gulerødderne sautere møre, men stadig med bid. Tag låget af, og giv gulerødderne et par klem citronsaft og 1 spsk. granatæblesirup, så de glaseres på den varme pande. Drys med sumak og vip af panden. Lad gulerødderne dampe af i 5 minutter, og befri imens granatæblekernerne fra et flot granatæble og hak en håndfuld pistacienøddekerner groft.

Anret så de glaserede gulerødder ovenpå hummussen, drys med granatæblekerner og pistacienødder, og bær fadet til bordet. Velbekomme.

Lyt til afsnit 5 af vores nye program “Ugen, der blev spist” med vært Marie Holm og filminstruktør, tegner, komiker og klimaaktivist Anders Morgenthaler, der gæster r8Dios studie. Her taler de om plantebaseret mad, ADHD, stiv pik, dansk landbrug og det kreativt frisættende ved omstilling. Marie ringer desuden til professor, Jonathan Leer, og spørger hvorfor kød opfattes som en maskulin spise. Lyt gratis til første afsnit, der hvor du lytter til podcasts. Helst i vores egen app selvfølgelig.

Bliv medlem af r8Dios Venner

Få fri adgang til alle vores programmer. Du får desuden: eksklusiv adgang til vores lukkede Facebook-gruppe r8Dios venner, invitationer til r8Dio-events og optagelser, fri fragt i vores webshop og særlige tilbud til medlemmer. Derudover…

Medlemskab pr. måned: 49 kr.

Spar 189 kr. på årsmedlemskab: 
399 kr./33,25 kr. pr. måned

Andre nyheder