Opskrift: Farmors fastelavnsboller

Af Marie Holm – Kendt fra programmet Ugen der blev spist

12 stk.

Ingredienser:
Creme

30 g sukker
1 vaniljestang
2 æg, str. M (eller bedre og gulere: 1 æg + 2 æggeblommer)
10 g Maizena
2½ dl sødmælk

Bolledej
175 g smør, køligt
250-300 g hvedemel
½ tsk. stødt kardemomme
15 g sukker
1¼ dl sødmælk
20 g gær
1 æg, str. M

Pynt
kakaopulver, gerne Valrhona
flormelis
evt. kakaonibs
evt. tørret blå kornblomst (fås i helsekostbutik)

Sådan gør du
Creme
Vej sukkeret af. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og mas dem sammen med lidt af sukkeret med den flade side af kniven, så kornene skilles. Pisk sukker, sukrede vaniljekorn, æg og Maizena sammen i en tykbundet gryde, til det ikke klumper mere. Tilsæt mælk og vaniljestang, og bring cremen i kog under piskning.

Kog cremen igennem i et par minutter. Tag cremen af varmen, og hæld den i en skål eller plastikboks. Dæk cremen med husholdningsfilm direkte på overfladen, så den ikke danner skind, og lad den køle af på køkkenbordet.

Dej
Smuldr smørret i melet ved først at hakke det med en kniv og derefter nulre det med fingrene. Tilsæt kardemomme og sukker. Lun mælken, til den er lillefinger-varm, og rør gæren ud i den. Bland mælken i dejen sammen med ægget, og ælt hurtigt sammen til en glat og skinnende dej. Måske skal der mere mel i.

Lad dejen hæve tildækket og lunt på køkkenbordet i 30-45 minutter. Den skal hæve til nogenlunde dobbelt størrelse. Rul dejen ud til et stort rektangel på ca. 45 x 35 cm, og skær den ud i 12 firkanter. Brug en paletkniv, så du ikke ridser køkkenbordet. Læg en skefuld creme på hvert dejstykke. Løft forsigtigt hvert dejstykke op i hånden, fold hjørnerne ind, klem dejen sammen, så den lukker sig om fyldet, og form til en bolle.

Læg bollerne med samlingen nedad på en bageplade med bagepapir. Lad bollerne efterhæve lunt i 20-40 minutter, og pensl dem evt. med et sammenpisket æg derefter, hvis du vil give dem en gylden overflade. Forvarm ovnen til 200° varmluft . Bag bollerne i ca. 15 minutter, til de er gyldne og gennembagte.

Lad fastelavnsbollerne køle lidt af, før du overtrækker dem med en glasur af et par spsk. god kakao, lidt flere spsk. flormelis og lidt kogende vand, som røres til konsistensen er god. Pynt evt. med kakaonibs og tørret blå kornblomst, mens glasuren endnu er våd. Bid så til bollen!

TIP
Hvis du vil lave Allan Sindbergs favorit, pistaciebollen, så læg først en teskefuld pistaciemarcipanmasse på fastelavnsbolledejen og derefter vaniljecreme. Pynt bollen med finthakkede pistacienøddekerner.

Bliv medlem af r8Dios Venner

Få fri adgang til alle vores programmer. Du får desuden: eksklusiv adgang til vores lukkede Facebook-gruppe r8Dios venner, invitationer til r8Dio-events og optagelser, fri fragt i vores webshop og særlige tilbud til medlemmer. Derudover…

Medlemskab pr. måned: 49 kr.

Spar 189 kr. på årsmedlemskab: 
399 kr./33,25 kr. pr. måned

Andre nyheder

Sendeplan Uge 49

Her kan du se hvilke programmer, vi sender i denne uge. Uge 49 Mandag – Morgensutterne (Live-live kl. 07.00)Mandag –

Læs mere

Sendeplan Uge 48

Her kan du se hvilke programmer, vi sender i denne uge. Uge 48 Mandag – Morgensutterne (Live-live kl. 07.00)Mandag –

Læs mere

Sendeplan Uge 47

Her kan du se hvilke programmer, vi sender i denne uge. Uge 47 Mandag – Morgensutterne (Live-live kl. 07.00)Mandag –

Læs mere