Kære ven og lytter af r8Dio – har du haft en god uge? Dét har jeg og så videre og så videre, solen har skinnet, men så regnede det også i går, og sådan bliver det ved. Jeg har været fanget i hamsterhjulet om dagen, og så har jeg ellers været Klavs-line om aftenen og natten, og sådan kan der gå en hel uge, uden at man som sådan bemærker det. Men i dag, kære ven og lytter af r8Dio, der vil jeg ikke kede dig med trivialitet og hverdag. I dag, kære ven og lytter af r8Dio, der skal vi helt op og spille på den store følelsesviolin. Jeg vil nemlig fortælle dig en historie, som jeg aldrig har fortalt nogen før.
Jeg kom i tanke om denne historie, fordi jeg, ligesom resten af Danmark, kunne se, at Dennis Knudsen havde fået lavet et facelift, som var så voldsomt, at hans ansigtsgenkendelse på mobiltelefonen ikke kunne genkende ham, da han forsøgte at logge ind på Aula. Det mindede mig om, at jeg faktisk også engang har fået lavet et nyt ansigt. Og ja, kære ven og lytter af r8Dio, det lyder måske mærkeligt, fordi jeg ser meget naturligt kedelig ud, men som et andet Frankensteins monster er mit ansigt faktisk klippeklistret sammen af andre (døde) menneskers ansigter.
Det kom sig af, at jeg i mine unge år arbejdede som hemmelig agent i en specialafdeling under regeringen. Men hov, tænker du måske, hvordan endte Klavs Bundgaard så som bykonge, hva’? Ja, det skal jeg sige dig, det var benhårdt arbejde, du, jeg er sgu aldrig kommet sovende til noget. Men lad os nu ikke foregribe begivenhedernes gang. Der sker så dét, at jeg en morgen får at vide, at nogen i løbet af de næste 24 timer har tænkt sig at lave et attentat på Poul Nyrup Rasmussen, og det går jo ikke, da han var landets statsminister på det tidspunkt. Og selvom man selvfølgelig kan sige, at hans cykelhjelm givetvis havde kunnet afværge lidt af hvert, så var det også meget at løbe an på, så jeg måtte møde op på arbejde midt om natten for at tale med de andre hemmelige agenter om, hvordan vi bedst kunne afværge attentatplanerne. Jeg får så at vide af Hans Jørgen Bonnichsen fra PET, at der er en muldvarp i min afdeling, en mole, som vi kalder det på engelsk. Der sidder simpelthen én på kontoret, der aktivt modarbejder vores forsøg på at redde Poul Nyrup Rasmussen fra at blive skudt senere på dagen under et visit på Danmarks Akvarium.
Så går jeg jo ellers i gang med at overveje, hvem det mon er. Er det Anne-Lise, vores superhurtige hacker? Er det Mogens, vores smart-i-en-fart-koordinator? Eller er det, oh skræk, oh ve, mon mig selv? Det var det selvfølgelig ikke, men du kender det nok, kære ven og lytter af R8dio, man kan tro de mærkeligste ting, når man er under pres. Jeg besluttede mig for at stole på Anne-Lise, hvilket viste sig at være en kæmpefejl, for hun var simpelthen i ledtog med terroristerne, der i mellemtiden havde kidnappet både min hund Zididadas forgænger, Fido, og min mor. Hvis jeg nogensinde ville have dem at se igen, så måtte jeg udføre attentatet på Poul Nyrup Rasmussen. Og det var jeg jo ikke meget for, kære ven og lytter af r8Dio, for jeg havde jo aflagt en ed om at passe på Danmark. Men jeg kunne jo heller ikke overlade Fido og min mor til den visse død? Gode råd var med andre ord dyre.
Og nu bliver det nok lidt mudret, men jeg var også top-top-presset på daværende tidspunkt. Jeg havde hele tiden terroristerne i min øresnegl, som fortalte mig, præcis hvad jeg skulle gøre, når jeg nåede ud på Danmarks Akvarium for at skyde Poul Nyrup Rasmussen. Som jeg husker det, så sker der det, at jeg faktisk får afværget hele attentatet, fordi jeg tager en hurtig beslutning om at få lavet et helt nyt ansigt. På det tidspunkt var man i min specialenhed i gang med at opgradere vores witness protection program, så vi havde en masse ekstra ansigter liggende nede i kælderen. Jeg valgte det ansigt, som jeg syntes så mest anonymt ud, og så gik jeg ellers i gang med både at redde min mor, min hund Fido og, vigtigst af alle, Poul Nyrup Rasmussen. Jeg vil ikke kede dig med de nærmere detaljer, kære ven og lytter af r8Dio, dem må du se, når mine oplevelser som hemmelig agent måske engang bliver lavet til en tv-serie. Hvem mon skulle instruere den? Lasse Spang Olsen, tænker jeg, for mine oplevelser minder jo på mange måder meget om I Kina spiser de hunde. Hvem skulle spille mig? Han måtte ikke være for pæn, det ville være utroværdigt. Måske Niels Olsen?
Nå. På en anden note kan jeg fortælle, at der fortsat er krig i Gaza. Og i Ukraine. Og i store dele af Afrika. Der var også en mand, der døde i noget turbulens i et fly på vej til Singapore. Mette Frederiksen vil gerne have, at Alex Vanopslagh melder sig som statsministerkandidat. Der er optrapning i bandekrigen, og det hele går bare generelt dårligt. MEN fortvivl ej, kære ven og lytter af r8Dio, hvis det hele en dag spidser for meget til, så har du altid mig, der jo som bekendt kan redde alle ud af en penibel situation. Og kan du så ellers bare have det, som du ser ud, til vi lyttes ved igen, kære ven og lytter af r8Dio?
Din ven og radiodirektør,
Klavs Bundgaard.
