Nyhedsbrev 011 – Ved Klavs Bundgaard, Radiodirektør

Kære lytter og ven af r8Dio

Jeg håber, du har haft en god Påske. Det har jeg saks-suse-mig. Herligt, at se påskeliljerne piple frem. Det minder os om liv og sommer. Herligt!

Dette Nyhedsbrev bliver lidt anderledes, apropos ting der pibler frem. For ligesom påskeliljerne så vokser der også ukrudt og andet stads op af jorden lige for tiden. Og rent tankemæssigt må jeg indrømme, at det ikke altid er påskeliljer, jeg fabrikerer i mit lille forårshoved. Og nu nærmer vi os liljens løg. 

Jeg er kommet til at fortale mig i vores succes-reportage “Undskyld Vi Roder”, udsendt d.d. 5.4.2024. Jeg havde simpelthen glemt, at vi optog, og derfor fik jeg ikke luget ud i tankerne, inden de blev omsat til Japansk Pileurt eller det, der var værre.

I en samtale med min bror Laust er jeg interesseret, rent privat, i at få belyst hans forhold til sin ven, Daimi. Jeg skal sige dig, at jeg nemlig kan være lidt bekymret for, hvem der bruger alle Lausts penge. 

For at forstå min bror spørger jeg ham om, hvorvidt hans og Daimis forhold kan sammenlignes med håndboldstjernen Mikkel Hansens forhold til popstjernen Nik fra Nik & Jay. 

Og det er her, jeg har gjort i nælderne. For folk kunne i den sætning fejlagtigt komme til at tolke, at Mikkel Hansen og Nik skulle have et slags kæresteforhold. Altså hvor de bollede med hinanden. Og selvom det også var det, jeg mente, så tager jeg nu den store buskrydder og sletter denne antydning totalt fra medieverdenens baghave. 

Jeg skal sige dig, at der kun er tale om et rygte. Jeg selv hørte det i bussen i Skuldborg, da nogle 9.klasses drenge fra realskolen var på ekskursion til Skuldborg Abepark. De omtalte forholdet mellem Mikkel og Nik, altså at de har bollet med hinanden med en sådan naturlighed, at jeg blev overbevist om, at det måtte være sandt. 

Senere har jeg fundet ud af, at den ene dreng er søn til en freelance sportsjournalist her fra området. Og det er åbenbart et vedvarende rygte blandt sportsjournalister. Brian Laudrup og Nik skulle åbenbart også bolle en gang imellem. 

Men altså, det er kun et rygte, og derfor dementerer jeg hermed mine udtalelser. For fanden. Undskyld. De er jo pisse dygtige begge to. 

Så kære lytter og ven af r8Dio. Jeg håber, du forstod budskabet. 

Når det er sagt, så må man vel i 2024 bolle med hvem, man har lyst til.

Det gør jeg selv, når jeg får muligheden.

Mange hilsner

Din radiodirektør fra r8Dio

Klavs Bundgaard

Bliv medlem af r8Dios Venner

Få fri adgang til alle vores programmer. Du får desuden: eksklusiv adgang til vores lukkede Facebook-gruppe r8Dios venner, invitationer til r8Dio-events og optagelser, fri fragt i vores webshop og særlige tilbud til medlemmer. Derudover…

Medlemskab pr. måned: 49 kr.

Spar 189 kr. på årsmedlemskab: 
399 kr./33,25 kr. pr. måned

Andre nyheder

Sendeplan Uge 49

Her kan du se hvilke programmer, vi sender i denne uge. Uge 49 Mandag – Morgensutterne (Live-live kl. 07.00)Mandag –

Læs mere

Sendeplan Uge 48

Her kan du se hvilke programmer, vi sender i denne uge. Uge 48 Mandag – Morgensutterne (Live-live kl. 07.00)Mandag –

Læs mere

Sendeplan Uge 47

Her kan du se hvilke programmer, vi sender i denne uge. Uge 47 Mandag – Morgensutterne (Live-live kl. 07.00)Mandag –

Læs mere