I dag d. 6/11 lancerede r8Dio og Adapt Agency en helt ny og banebrydende app spækket med unikke features.
Vores splinternye app er en forbedret udgave af den tidligere version. Nu bør du ikke opleve problemer med f.eks. Afspilning af podcasts, at appen husker, hvor langt du er nået i et afsnit, at den lige pludselig lukker eller andre tekniske problemer.
Vores vigtigste prioritet har hele tiden været, at du som lytter får en god oplevelse. Derfor har vi skåret ind til benet og fokuseret på de vigtigste features, der inkluderer afspilning, historik, enkelt design og overskuelighed.
Det betyder også, at du ikke har mulighed for f.eks.at sætte afsnit i kø, sleep-timer, Car Play eller integration til Sonos. Har du behov for disse løsninger, anbefaler vi fortsat Supporting Cast som den bedste løsning, hvor du kan lytte via tredjeparts app såsom Spotify.
Hvordan skifter jeg medlemskab fra Supporting Cast til r8Dios nye 3.0 app?
Vi er ved at undersøge muligheden for, om du kan koble dit eksisterende medlemskab hos Supporting Cast til vores nye app, så du kan logge ind begge steder. Det har vi et svar på en af de nærmeste dage.
Hvorfor kan jeg ikke downloade afsnit, så jeg kan lytte offline?
Download-funktionen kommer meget snart. Vi er ved at få styr på de sidste tekniske detaljer.
Hvorfor kan jeg ikke se Bundgaard AI?
Bundgaard AI er en banebrydende ny feature, og den er i gang med at lære Klavs at kende. Den udgave du så i præsentationen fra LGAS24 var en testversion, men lyt med i Undskyld vi roder – så er du helt opdateret.
Hvor er Skuldborg laseren?
Ved hjælp af banebrydende teknologi har Adapt formået at udnytte grønnere kilder af energi, der har afskaffet behovet for Skuldborg-laseren. Laseren bliver brugt til andre nyttige gøremål i Skuldborg.
Du kan derfor se frem til en ny app, der ikke tømmer dit batteri, som Skuldborg-laseren gjorde.
Den siger, at mit medlemskab er udløbet?
I forbindelse med lanceringen er der også blevet ryddet godt op i alle databaser. Hvis det har ramt dig ved login, så send en mail til [email protected] med dit fulde navn og den email som er tilknyttet dit nuværende abonnement.
Hvorfor er min app ikke opdateret?
Du bør kunne søge på r8Dio i din app-udbyder som f.eks. App Store eller Google Play. Efterfølgende kan du klikke på appen, hvor der står ‘opdater’. Efter opdatering bør du have den nyeste 3.0 version.
Har du flere problemer, kan du skrive til [email protected] eller her i tråden.