Den korte r8Diosavis holder pause

Se videoen fra Rasmus og Frederik her.

OPROP! OPROP!

Kære lytter af Den Korte R(a)8Dioavis.

Tusinde, tusinde tak for de mange ører, I har lånt os i årenes løb. De har været uvurderlige. Som I ved, har Den Korte været på orlov de seneste par måneder, og mange af jer har spurgt, hvornår den vender tilbage. Nu har vi endelig et svar at give jer: Ikke foreløbigt. Den Korte holder pause på ubestemt tid, og her er hvorfor:

Som I ved, egner programmet sig bedst, når det sendes dagligt, og det er tiden ikke længere til. Vi – Rasmus og Frederik – har valgt at bruge vores tid på udviklingen af r8Dio, så den kan blive Danmarks første kommercielle taleradio. Det tager tid, men her er det vigtigt for os at pointere én ting. Det er ikke meningen, at r8Dio skal være det nye Radio24syv – r8Dio skal være det nye. Punktum. Det håber vi, I er med på.

Derfor skal r8Dio ikke være et sted, hvor gamle koncepter går hen for at overleve, men et sted hvor I kan høre dét, I ikke vidste, I gerne ville høre. Den slags programmer er der allerede mange af på r8Dio, men der skulle gerne komme mange flere, meget tiere. Det vil vi gerne arbejde på, og skal der være tid til det, kan vi ikke lave Den Korte hver dag.

Den prioritering vil ærgre nogle af jer, men vi har allerede været med til at give r8Dio nye programmer som Bernsteins cigaretetui, Vandvognen, Bogstaveligt talt, Håndbold mikrofon osv. osv. Det, synes vi, giver mening. Hvis I gerne vil have gamle koncepter på nye platforme, så tror vi godt, I ved, hvor I skal tegne abonnement…

”Jamen, er Kirsten og Rasmus så døde?,” spørger I måske.

Svaret er et stort og klingende “NEJ!”

Hver eneste uge ringer Kirsten til Rasmus i det nye snakke, sludre og tale-hyggeprogram Kirsten ringer til Rasmus.

”Jamen, kan det hele så ikke være pisse lige meget?”

Jo, det er lige præcis, hvad det kan.

Vi håber, I har forståelse for beslutningen. Den har på et personligt plan ikke været nem, men det er, som Mette siger: ”Den fremtid, vi kigger ind i.”

Når alt det er sagt, så siger vi:

Kom lad os gå

gennem tusinde nye ideer venter en ny r8Dio-station.

De Kærligste Hilsner

Rasmus & Frederik

Bliv medlem af r8Dios Venner

Få fri adgang til alle vores programmer. Du får desuden: eksklusiv adgang til vores lukkede Facebook-gruppe r8Dios venner, invitationer til r8Dio-events og optagelser, fri fragt i vores webshop og særlige tilbud til medlemmer. Derudover…

Medlemskab pr. måned: 49 kr.

Spar 189 kr. på årsmedlemskab: 
399 kr./33,25 kr. pr. måned

Andre nyheder

Nyhedsbrev 004

Kære XXX – har du haft en god uge? Det har jeg, også selvom vinteren er kommet tilbage. Men du

Læs mere