Opskrift: Abrikosgrød med hindbær og cremesovs

Kendt fra afsnit 17 af programmet ‘Ugen, der blev spist – med Peter Aalbæk‘ – Du kan lytte, hvis du er medlem af r8Dio. Ellers kan du gratis lytte til første afsnit af ‘Ugen, der blev spist’ ved at klikke her.

4-6 personer

Flæk 1 kg friske abrikoser, befri dem for sten, og skær frugterne i kvarte. Kom dem i en tykbundet gryde sammen med 3 dl vand, og kog dem i ca. 15 minutter, til de er møre og lettere udkogte. Tilsæt 150-200 g sukker eller mere, hvis du foretrækker en sødere grød. Kog igennem i yderligere 5 minutter. Rør så 1 spsk. kartoffelmel ud i ½ dl vand. Tag gryden af blusset, så grøden ikke koger, men stadig er på kogepunktet, og rør kartoffelmeljævningen i grøden i en tynd stråle under omrøring. Smag til med 2 tsk. amaretto, hvis du ligger inde med det. Lad abrikosgrøden blive helt kold i køleskabet.

Lav nu en cremesovs. Hæld 1½ dl piskefløde, 2 dl sødmælk og 1 flækket, udskrabet vaniljestang i en lille tykbundet gryde. Vej 80 g sukker af, og drys et par spiseskefulde af sukkeret over mælkefløden, så det daler det ned som beskyttende lag mod grydens bund. Varm det op ved svag varme, til lige under kogepunktet. Tag gryden af blusset, og lad vanilje og mælkefløde trække under låg i 15 minutter. 

Pisk 4 æggeblommer let sammen med det resterende sukker i en stor skål.

Varm igen mælkefløden op til lige under kogepunktet, og hæld den hede mælkefløde i ægge-sukkermassen under hektisk piskning. Hæld blandingen tilbage i gryden, og varm stille op ved lav varme og under omrøring, til den når en temperatur på ca. 83-85°. Den må IKKE koge, men skal lige op og tykne til tyndt cremestadie.  

Hæld straks cremesovsen igennem en sigte og ned i en skål, og sæt den i køleskabet, til den er kold. 

Anret den kolde abrikosgrød i små serveringsskåle, og smid eventuelt en lille håndfuld friske hindbær ovenpå. Servér cremesovsen ved siden af i en lille kande, så de spisende selv kan forsyne sig.  Velbekomme.

Lyt til afsnit 17 af vores program “Ugen, der blev spist” med vært Marie Holm og filmproducent Peter Aalbæk der er gået på semi-pension fra filmbranchen for at opbygge sin egen bæredygtige landsby, Herfølge Bjergby, avle grøntsager og grise og indimellem agere kantine-mutter på Zentropa. De taler modermælk, mysli, ungarske uldgrise, bearnaise på siffonflaske, dødsangst, hasard og medister.

Lyt gratis til første afsnit, der hvor du lytter til podcasts. Helst i vores egen app selvfølgelig.

Bliv medlem af r8Dios Venner

Få fri adgang til alle vores programmer. Du får desuden: eksklusiv adgang til vores lukkede Facebook-gruppe r8Dios venner, invitationer til r8Dio-events og optagelser, fri fragt i vores webshop og særlige tilbud til medlemmer. Derudover…

Medlemskab pr. måned: 49 kr.

Spar 189 kr. på årsmedlemskab: 
399 kr./33,25 kr. pr. måned

Andre nyheder

Sendeplan Uge 45

Uge 45 Her kan du se hvilke programmer, vi sender i denne uge. Mandag – Morgensutterne (Live-live kl. 07.00)Mandag –

Læs mere