Kristoffer Lind og Anja Zofia Jackson Winther-Jensen vil ligesom så mange andre A-, B- eller C-kendisser skrive en samtalebog om de store ting i tilværelsen – eksempelvis døden, sex og vindruer.
De to kender hinanden fra Den Korte r8Dioavis og har besluttet at tage toget til Norge for at finde inspiration. Her går de i tv-serien Skams fodspor, oplever myseost for første gang, besøger Anders Breiviks hus samt baren i Bergen, hvor Karl Ove Knausgård kastede op.
Mange store forfattere har grædt og lidt i Norge, og alle ved, at det vigtigste ved en samtalebog er at komme helt ind bag facaden, helt ind til de største grundtraumer. Men hvordan gør man det, når man står over for en rendyrket lystløgner? Og er man overhovedet interesseret i det, når det kommer til stykket?
Lyt til første program gratis
Første fix er altid gratis, og det gælder alle vores programmer. Du skal jo lige finde ud af, om r8Dio er noget for dig. Du kan nemt blive medlem af r8Dios Venner. Det gør du lige nedenfor. God fornøjelse.
Mød værten: Kristoffer Lind
Kristoffer Lind (f. 1987) er journalist, radiovært og forfatter og uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab. Han har beværtet programmer hos blandt andet Radio24syv, Den Uafhængige, Radio4, og DR,
Han startede sin karriere på Radio24syv, hvor han blandt andet var vært på kulturprogrammet AK24syv, og har siden arbejdet som vært og journalist i flere mediehuse. Sideløbende med sit virke som radiovært har han skrevet flere noveller og bøger. I 2021 debuterede han med romanen Dødsruten og har senest udgivet bogen Døgnet - en fiktionaliseret fortælling om Radio24syvs dramatiske endeligt.
På r8Dio har han været vært på programmerne Klunketid, Til julebal i Naziland og Den korte r8Dioavis.
Mød værten: Anja Zophia Jackson Winther Jensen
Din kurv er tom