Senest opdateret: [17.06.2026]
1. Om medlemskabet
Disse medlemsbetingelser gælder for køb og brug af medlemskaber hos r8Dio.
Når du opretter et medlemskab, accepterer du disse medlemsbetingelser.
Et medlemskab giver adgang til de funktioner, programmer, udsendelser og medlemsfordele, som til enhver tid er inkluderet i det valgte medlemskab.
2. Om r8Dio
Medlemskabet udbydes af:
r8Dio ApS
CVR: 42378550
Adresse: Slagtehusgade 5B,1. sal, 1715 København V.
E-mail: medlem@r8dio.dk
3. Oprettelse af medlemskab
For at oprette et medlemskab skal du:
være fyldt 18 år eller have samtykke fra en værge
oplyse korrekte kontakt- og betalingsoplysninger
acceptere de til enhver tid gældende medlemsbetingelser
Du er ansvarlig for, at dine oplysninger er korrekte og opdaterede.
4. Hvad indeholder medlemskabet?
Et medlemskab giver adgang til det indhold og de funktioner, som r8Dio til enhver tid tilbyder medlemmer.
Indholdet kan blandt andet omfatte:
podcasts
radioprogrammer
live-radio
arkivindhold
eksklusivt indhold
medlemsfordele
arrangementer og events
særlige tilbud eller rabatter
Indhold, programmer, værter, funktioner og medlemsfordele kan ændres løbende.
Medlemskabet giver ikke adgang til bestemte programmer, værter, udsendelser eller funktioner i hele medlemsperioden.
5. Pris og betaling
Prisen for medlemskabet fremgår af r8Dios hjemmeside på tidspunktet for købet.
Alle priser er angivet i danske kroner inklusive moms, medmindre andet fremgår.
Betaling sker forud for den valgte abonnementsperiode.
Betaling kan ske via de betalingsmetoder, som til enhver tid tilbydes af r8Dio.
Hvis medlemskabet er købt gennem en tredjepartsplatform, som Apple, Google eller Supporting Cast, kan betaling, fornyelse, opsigelse og refusion være underlagt den pågældende platforms egne vilkår.
I tilfælde af uoverensstemmelse mellem disse medlemsbetingelser og tredjepartsplatformens abonnementsvilkår har tredjepartsplatformens vilkår forrang i forhold til betaling og administration af abonnementet.
6. Automatisk fornyelse
Medlemskabet fornyes automatisk ved udløbet af hver abonnementsperiode, indtil det opsiges.
Betaling opkræves automatisk via den registrerede betalingsmetode.
Hvis en betaling ikke kan gennemføres, kan r8Dio suspendere adgangen til medlemskabet, indtil betalingen er gennemført.
7. Opsigelse
Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab.
Opsigelsen får virkning ved udløbet af den allerede betalte.
Der ydes som udgangspunkt ikke hel eller delvis tilbagebetaling for den resterende del af en abonnementsperiode.
Hvis medlemskabet er købt direkte hos r8Dio, kan det opsiges via "Redigér medlemskab" nederst på r8dio.dk eller ved henvendelse til medlem@r8dio.dk
Hvis medlemskabet er købt via en tredjepartsplatform, herunder Apple App Store, Google Play eller andre distributionspartnere, skal opsigelsen foretages via den pågældende platform. Du kan finde guides til dette på r8dio.dk under menupunktet support.
Fjernelse eller ændring af betalingsoplysninger betragtes ikke som en opsigelse af medlemskabet.
8. Fortrydelsesret
Ved køb af digitale tjenester accepterer du, at leveringen af medlemskabet påbegyndes straks efter oprettelsen.
Ved at aktivere medlemskabet giver du samtykke til, at leveringen påbegyndes med det samme, og du anerkender samtidig, at fortrydelsesretten bortfalder, når leveringen af den digitale tjeneste er påbegyndt, i det omfang gældende lovgivning tillader dette.
9. Prøveperioder og kampagner
r8Dio kan tilbyde prøveperioder, introduktionstilbud eller kampagner.
Eventuelle særlige vilkår vil fremgå i forbindelse med det konkrete tilbud.
Medmindre andet fremgår, overgår medlemskabet automatisk til almindelig betaling efter prøveperiodens udløb.
Det er medlemmets eget ansvar at opsige medlemskabet inden udløbet af prøveperioden, hvis medlemskabet ikke ønskes videreført.
r8Dio forbeholder sig retten til at afgøre, hvem der er berettiget til prøveperioder, introduktionstilbud og kampagner.
r8Dio kan til enhver tid ændre, begrænse eller tilbagekalde sådanne tilbud.
Kampagner, rabatordninger, gavekort, introduktionstilbud og andre særlige tilbud kan være underlagt særskilte vilkår, som vil fremgå i forbindelse med tilbuddet.
10. Konto og adgang
Medlemskabet er personligt.
Du er ansvarlig for at beskytte dine loginoplysninger og forhindre uautoriseret adgang til din konto.
Du må ikke dele din konto eller give andre adgang til medlemskabet, medmindre dette udtrykkeligt er tilladt af r8Dio.
r8Dio kan suspendere eller lukke en konto ved mistanke om misbrug eller overtrædelse af disse medlemsbetingelser.
11. Acceptabel brug
Du må ikke:
dele eller videresælge adgang til medlemskabet
forsøge at omgå tekniske begrænsninger
anvende automatiserede værktøjer til at hente eller kopiere indhold
kopiere, distribuere eller offentliggøre indhold uden tilladelse
anvende tjenesten til ulovlige formål
Overtrædelse kan medføre suspension eller ophør af medlemskabet uden kompensation.
12. Immaterielle rettigheder
Alt indhold på r8Dios platforme, herunder lyd, video, tekst, grafik, logoer og software, tilhører r8Dio eller r8Dios rettighedshavere.
Medlemskabet giver alene en begrænset, personlig og ikke-overdragelig brugsret til indholdet.
Indhold må ikke kopieres, offentliggøres, videredistribueres eller udnyttes kommercielt uden forudgående skriftlig tilladelse.
13. Ændringer af tjenesten
r8Dio kan løbende udvikle, ændre eller afvikle programmer, værter, kanaler, funktioner, medlemsfordele, tekniske løsninger og distributionsformer.
Medlemskabet giver adgang til r8Dios samlede medlemstilbud og ikke til bestemte programmer, værter, udsendelser eller personer.
Ændringer i det redaktionelle indhold giver som udgangspunkt ikke ret til opsigelse uden for den almindelige opsigelsesadgang eller til refusion.
14. Driftsforstyrrelser
r8Dio bestræber sig på høj stabilitet og tilgængelighed.
Der kan dog forekomme driftsforstyrrelser som følge af:
vedligeholdelse
tekniske fejl
netværksproblemer
fejl hos samarbejdspartnere eller tredjepartsleverandører
forhold uden for r8Dios kontrol
r8Dio garanterer ikke uafbrudt adgang til tjenesten.
15. Ansvarsbegrænsning
r8Dio er ansvarlig i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.
r8Dio er dog ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tabt fortjeneste, tab af data eller andre følgeskader, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.
16. Personoplysninger
r8Dio behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
Du kan læse mere om behandlingen af personoplysninger i r8Dios privatlivspolitik:
17. Prisændringer
r8Dio kan ændre priserne på medlemskaber.
Væsentlige prisændringer varsles med rimeligt varsel via e-mail, på hjemmesiden eller på anden relevant måde.
Prisændringer får først virkning fra næste betalingsperiode.
Hvis du ikke ønsker at fortsætte medlemskabet på de nye vilkår, kan du opsige medlemskabet inden prisændringens ikrafttræden.
Fortsat medlemskab efter prisændringens ikrafttræden betragtes som accept af den nye pris.
18. Ændringer af medlemsbetingelser
r8Dio kan ændre disse medlemsbetingelser.
Væsentlige ændringer varsles med rimeligt varsel.
Den seneste version af medlemsbetingelserne vil altid være tilgængelig på r8Dios hjemmeside.
19. Kontakt
Spørgsmål vedrørende medlemskaber kan rettes til:
E-mail: medlem@r8dio.dk
Adresse: r8Dio ApS, Slagtehusgade 5B, 1. sal, 1715 København V.
20. Klage
Hvis du ønsker at klage over dit medlemskab, kan du kontakte r8Dio på medlem@r8dio.dk.
Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indgive klage til Nævnenes Hus, Center for Klageløsning. Yderligere information findes på naevneneshus.dk
21. Lovvalg og tvister
Disse medlemsbetingelser er underlagt dansk ret.
Hvis der opstår en tvist mellem medlemmet og r8Dio, vil parterne søge at løse tvisten i mindelighed.
Kan tvisten ikke løses, afgøres den efter dansk ret ved de danske domstole eller relevante klageinstanser i henhold til gældende lovgivning.
Din kurv er tom