Ymerfromage, brun farin & vanilje
Dessert til 4 personer
Ymerfromage
Ingredienser
- 500 g. ymer
- 1 stang vanilje
- 80 g. brun farin
- 5 blade husblas
- 2 dl. piskefløde
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og knus kornene ud i en smule af den brune farin, således kornene bliver løsnet fra hinanden.
Rør ymer, brun farin og vaniljekorn sammen til sukkeret er opløst. Pisk fløden let stiv.
Udblød husblassen i koldt vand. Smelt forsigtigt den udblødte husblas i en kasserolle med 1 tsk. vand over svag varme og under omrøring.
Rør forsigtigt den smeltede husblas i ymermassen (der skal være stuetempereret) og vend den piskede fløde i.
Fordel fromagen i 4 tallerkner, bank tallerknerne let og sæt dem på køl i ca. 3 timer, eller til fromagen har sat sig.
Serverer ymerfromagen med friske blåbær eller brombær.