Egentligt minder Tortillitas de camarones mest om en sprød, luftig pandekage med en skøn smag af rejer og løg. Det er ikke kun en genial tapas sammen med en kold øl, men i den grad også en hyggelig forret med en lille salat og et glas kølig hvidvin på siden en varm sommerdag.
Tapas eller forret til 4 personer
Ingredienser
- 1 fed hvidløg
- 1 zittauer løg
- 1 spsk. smør
- 1 tsk. piementón dulche - sød, røget paprika
- 400 g. pillede små rejer - Det kan være hvilken som helst type rejer, blot de er af god kvalitet.
- 1 forårsløg
- 1 lille bdt. persille
- 140 g. kikærtemel
- 40 g. hvedemel
- 2 tsk. bagepulver
- 2 dl. vand
- 1 dl. øl
- 1 dl. frugtig olivenolie, må ikke være bitter
- Salt og peber
Hak hvidløg og løg fint. Brus smørret op i en passende kasserolle, tilsæt hvidløg, løg og paprika og sauter det i smørret i 30 sekunder under omrøring. Træk det herefter fra varmen, kom det i en skål og afkøl det helt.
Mens smørret afkøles hakkes rejerne fint, forårsløget snittes tyndt og persillen plukkes fra stilkene og hakkes.
Bland kikærtemel, hvedemel og bagepulver grundigt i en røreskål. Pisk vand og øl i lidt efter lidt, indtil man opnår en tyk dej. Brug evt. en stavblender, hvis der er klumper i dejen.
Tilsæt herefter løgene, rejerne, forårsløg, persillen samt salt og peber i dejen og vend det og grundigt sammen. Sæt skålen på køl og lad den hvile 1 time.
Kom olien i en pande og varm det op, til det syder omkring enden af en tandstik. Fordel 3 stor skefulde dej omkring på panden i den varme olie. Sørg for at de ikke ligger for tæt. Steg herefter 1 minut eller til de er gyldne, vend dem og steg dem yderligere 1 minut. Afdryp dem herefter på fedtsugende papir, krydder med salt og gentag processen indtil alt dejen er brugt.