Selleri Rösti med parmesan & oregano

En super god allround garniture, der passer til det meste. Er du ikke til soltørrede tomater, kapers eller oregano så slip fantasien løs og brug præcist de krydderier, krydderurter eller anden form for smagsgivere, som du holder af. 
Desuden kan de varmt anbefales som hovedelement til en kødfri dag. I så fald skal opskriften blot ganges op. 
Garniture til 4 personer
 
Selleri Rösti
  • 300 g. skrællet knoldselleri
  • 200 g. skrællet bagekartofler
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. kapers
  • 3 æg
  • 60 g. reven parmesan
  • 2 tsk. hakket oregano, frisk eller tørret
  • 1/2 tsk. spidskommen, eller efter temperament 
  • 70 g. rasp
  • Salt og peber
  • Olivenolie
 
Pil hvidløgsfedene og knus dem. Hak kapers. Slå æggene ud af skallerne og pisk dem sammen. Riv selleri og bagekartofler på den grove side af et rivejern og kom det i en passende skål.

Tilsæt knust hvidløg, reven parmesan, oregano, spidskommen, kapers og de sammenpiskede æg og rør “farsen” grundigt sammen og tilsæt derefter rasp lidt efter lidt. Smag afslutningsvist til med salt og peber.

Varm en pande op og tilsæt 2 spsk. olivenolie. Form små bøffer af "farsen" og kom dem på panden. Giv dem et lille tryk, så de bliver omkring 3 cm. høje. Steg herefter bøfferne 5-6 minutter på hver side, indtil de er gyldne og gemmenbagte.

Ved serveringen, krydres de på toppen med lidt groft salt.   
 
Info 
De kan evt. steges forud og varmes i ovnen ved servering.