Pissaladiére ala Thomas Herman

PISSALADIÉRE
“Næsten som på torvet i Nice”
På torvet i Nice vælter det med pissaladiére, og til dem som ikke kender eller har hørt om pissaladiére, må den bedste sammenligning være en provencialsk udgave af den italienske pizza eller den alsaciske tarte flambée.
Men uanset sammenligningen, smager det voldsomt godt, og er man ikke ansjosfan, kan man jo blot undlade dem.
Typisk bager man Pissaladiére med ansjoserne på fra start, men jeg kommer altså først ansjoserne på bagefter, da jeg synes, at det smager langt, langt bedre.
Frokostret til 4 personer
Fyld
Ingredienser
10 stk. zittauerløg
2 kviste rosmarin
1 spsk. smør
1 spsk. olivenolie
Salt og peber
Flæk zittauerløgne på langs og snit dem i skiver fra top til bund.
Pluk rosmarinbladene af kvistene.
Brus 1 spsk smør og 1 spsk. olivenolie op i en pande og kom zittauerløg og rosmarinblade heri.
Sauter det let indtil løgene er faldet sammen og let karameliseret. Smag til med salt og peber.
Andet
2 dåser ansjoser i olie
1 lille glas sorte oliven uden sten - Jeg elsker Taggiasche oliven
1 kvist rosmarin
Lidt frugtig olivenolie
Sort peber
Dej
Ingredienser
10 g. gær
3 dl. vand
1 spsk. olivenolie
400 g. hvedemel
100 g. Tipo 00 mel
1 tsk. fint salt
I Provence ville man typisk rulle hele dejen ud til en stor Pissaladiére. Jeg laver dog mine som små “pizzaer”, da jeg synes, at de ser ret hyggelige ud.
Smulder gæren ud i en lille skål. Tilsæt lunkent vand og opløs gæren heri. Tilsæt nu olien, salten og de to mel typer lidt efter lidt. Ælt dejen grundig i 10 minutter til dejen er blank og elastisk. 
Lad den hæve til dobbelt størrelse et lunt sted i 1 time. Når dejen er hævet til dobbelt størrelse, slås den ned.
Drys en smule Tipo mel på bordet og rul herefter dejen ud i små “pizzaer” som jeg, eller i et stort stykke som i Provence. Læg herefter dejen over på et stykke bagepapir.
Sådan samles den
Fordel løgene på toppen af dejen og drys med oliven. Afslut med at drysse lidt rosmarinblade og nogle dråber olivenolie.
Varm ovnen op til 240 grader med en bageplade inden i, således pladen bliver brand varm.
Træk herefter Pissaladiérene over på den varme plade og bag dem i ovnen i 10 – 15 minutter, eller til bunden er helt sprød og gylden.
Ved servering drænes ansjoserne for olie og ligges i et kryds på toppen. Afslut med at knuse lidt friskt peber ud over.
Servering
Serverer den ganske enkelt som den er, eller med en smule bitter frisee´ salat på toppen.
Velbekomme