Chokolademousse som på Kong Hans anno 1999

Dessert til 4 personer – som elsker chokolade 
 
Chokolademousse
1 dl. pasteuriseret æggeblommer
40 g. sukker
1 knivspids salt
2 dl. pasteuriseret æggehvide
½ liter piske fløde
300 g. mørk chokolade 61% af god kvalitet - Gerne Summerbird
10 g. kakaonibs
25 g. tørrede tranebær skåret i mindre stykker
 
Hak chokoladen fint og smelt den stille og roligt over vandbad i en skål.
Pisk æggeblommer og sukker til det bliver lyst og luftigt, og sukkeret er opløst, eller som man siger, er blevet til en ”æggesnaps”. Pisk nu æggehvider og salt grundigt til hviderne er faste og skummende. Pisk herefter fløden let stiv.

Nu skal moussen samles og det skal gå stærkt. Vend æggesnapsen op i den smeltede ret lune chokolade og rør grundigt rundt i massen med dejskraber til den er samlet. Vend herefter de stiftpiskede æggehvider i massen lidt efter lidt og bland indtil du opnår en homogen masse. Tilslut vendes den piskede fløde forsigtigt i massen.

Kom herefter moussen i portionsskåle og stil på køl 4 timer eller til moussen har sat sig. 
 
Kakaonibs giver konsistens og en herlig mild bitterhed og de tørrede tranebær giver frugtighed og syre til den søde mousse.